Tilbud til ansatte
Tilbud til ansatte i København
Tilbud til ansatte
Tilbud til ansatte
Tilbud til ansatte
Bliv medlem af AAU Fitness for 99,00 kr. om måneden. Fitnesscentret ligger i bygning A i stueetagen i lokale 0.067. Her har du mulighed for både cardio- og styrketræning. Centret er døgnåbent og ubemandet.
Når du har aktiveret dit medlemskab, skal du henvende dig til Facility Support i stueetagen på campus og vise dokumentation for aktivt medlemskab og derefter bede dem åbne dit AAU Card, som giver adgang til AAU Fitness. Spørgsmål angående adgang skal rettes til campusserviceCPH@cph.aau.dk
Husk, at medlemskabet kun gælder dig personligt – du må ikke lukke andre ind, som ikke er medlem af fitnesscentret. Overtrædelse af dette medfører annullering af dit medlemskab.
Al træning foregår på eget ansvar, ligesom det er brugernes ansvar at rydde op efter sig selv. Da der ikke er ansat en opsynsperson, opfordrer vi stærkt til, at man altid træner sammen med en anden.
Fitnesscentret drives i samarbejde med firmaet Health Group. Spørgsmål om fitnesscentret kan sendes til info@healthgroup.dk
Der findes omklædningsfaciliteter i stueetagen.
Du opsiger dit medlemskab i Mywellness app'en under Profile, My subscriptions, Subscription cancellation. Alternativt kan du sende en mail til info@healthgroup.dk med personlige oplysninger.
Husk, at dit medlemskab IKKE automatisk opsiges, når du ikke længere er ansat på AAU. Du skal selv sørge for at opsige det. Der er en opsigelsesperiode på tre måneder.
AAU Kajak er en klub for alle studerende og ansatte på Aalborg Universitet i København og en god mulighed for at benytte vores gode lokation ved Københavns havn.
For at ro i AAU Kajak er det påkrævet, at alle roere har IPP2 bevis, og at man altid følger klubbens sikkerhedsregler. For at ro i klubben skal beviset fremvises, før man kan komme på listen til at låne kajakkerne.
Skriv til Kajak klubben på aau.kajak.cph@gmail.com for at blive medlem - det koster 200 kr. om året. Medlemmer kan gratis benytte kajakkerne.
Gør brug af massageordningen på campus, som vi har i samarbejde med firmaet Ziva Therapies v. Maria Gøtze. Maria tilbyder både massage, akupunktur og workshops.
Find en oversigt over de forskellige behandlinger.
På campus hver mandag kl. 7.30-15.00
Massagen foregår i bygning C i stueetagen i lokale 0.19A.
Det er også muligt at få behandlinger i klinikken på Frederiksberg. Læs mere om priser og åbningstider i klinikken på Frederiksberg på Ziva Therapies' Facebookside.
Du booker din massage per per SMS på +45 5360 0560 eller via mail til zivatherapies@gmail.com.
Du kan også booke via bookingsystemet, hvor du også har mulighed for at rykke dine bookede tider.
Aflysning skal ske senest kl. 16 dagen før per sms +45 5360 0560. Afbud ønskes dog meget gerne 24 timer før.
Maria Gøtze er RAB-godkendt (registreret alternativ behandler) i både massage og akupunktur af Styrelsen for Patientsikkerhed, så du kan få tilskud via sundhedsforsikring og Sygeforsikringen "danmark".
Udover massage og akupunktur tilbyder Ziva Therapies også workshops med åndedrætsøvelser til at berolige før og efter pressede situationer, ligesom øvelserne også kan være med til at give ekstra energi før vigtige møder. Miniworkshoppen er et ugentligt tilbud og koster 25 kr. pr. person v/ minimum 10 tilmeldinger. Kontakt Maria Gøtze på zivatherapies@gmail.com for mere information.
Som ansat eller studerende ved AAU kan du deltage gratis i foredrag og kurser på Folkeuniversitetet - lige her på campus. Dog er der egenbetaling ved kurser med evt. forplejning og materialer.
I fordybelsesrummet har du mulighed for at komme helt ned i gear. Brug for eksempel rummet til meditation, fordybelse eller refleksion. Du finder fordybelsesrummet i bygning A på 3. sal ved rotunden i lokale 3.058.
Du kan forhåndsreservere fordybelsesrummet på tavlen, der er hængt op ude foran lokalet eller blot dukke op og se, om den røde lampe over døren lyser. Gør den det, er der optaget. Lampen tænder og slukker automatisk.