Spring til indhold

Journalisering af samtykkeerklæring

  1. 1

    Opret sag

    Klik på Sag i menulinjen øverst til venstre.

    Der skal oprettes én sag pr. administrative opgave/forskningsprojekt, som de pågældende samtykkeerklæringer og oplysningsskrivelser knytter sig til.

  2. 2

    Vælg sagstype

    Vælg "Emnesag"

  3. 3

    Skriv titel

    Angiv titlen på den sag, du er ved at oprette i titelfeltet. Det skal være ”Samtykkeerklæring" efterfulgt af titlen på forskningsprojektet/den administrative aktivitet, skrevet fuldt ud. 

    Eksempel på korrekt titel:

    1.   Samtykkeerklæringer – AAU Karrieremesse 2021

    2.   Samtykkeerklæringer – Behavior in public places under a pandemic

    3.   FIK Projektnr., projektnavn – Samtykkeerklæringer.

  4. 4

    Vælg sagsgruppe

    Skriv 068 i sagsgruppefeltet og klik på kategorien ”068, Behandling af personoplysninger (GDPR).

  5. 5

    Vælg undersagsgruppe

    Klik på undersagsgruppefeltet og klik på undersagsgruppen ”Samtykkeerklæring, Samtykkeerklæring”.

  6. 6

    Tilføj Indblik (læseadgang)

    Adgang til at se sagen skal begrænses

    Klik på den lille nøgle i feltet læseadgang og vælg, hvem der må se sagen;

    Indblikket Kontrakt-specialindblik går default på, således, at Kontraktenheden kan se alle samtykkeerklæringer.

    Herefter skal du selv tilføje et indblik, som du er medlem af:

    -     Hvis samtykkeerklæringen er indhentet på et forskningsprojekt, skriv ”Projects” og vælg det institut, hvor forskningsprojektet hører under

    -     Hvis samtykkeerklæringen er indhentet i forbindelse med en studentersag, skal indblikket ”Studentersag” angives.

    Hvis samtykkeerklæringen er indhentet i anden sammenhæng, kan afdelingens afdelingsindblik angives. Afdelingsindblikket findes ved at skrive jeres tjenestedskode eller afdelingsnavnet i feltet.

  7. 7

    Tilføj parter

    De registrerede skal ikke angives som parter på sagen medmindre der er hjemmel til at behandle deres cpr-nummer.

    Hvis de registrerede der har afgivet samtykke skal registreres som part på sagen skal deres cpr-nummer indhentes.

    Der vil som udgangspunkt ikke være hjemmel til at indhente CPR-numre vedrørende et samtykke. De registrerede skal derfor ikke angives som part på sagen, men i stedet kunne søges frem ved korrekt navngivning af alle journaliserede dokumenter.

  8. 8

    Gem

    Når du har udfyldt alle felter i din sag, skal du gemme den, så sagen bliver oprettet og får et sagsnummer.

  9. 9

    Importér dokumenter

    Importer og navngiv dokumenterne om samtykkeerklæring og oplysningsskrivelse i overensstemmelse med proceduren.

    Læs her, hvordan dokumenter importeres til workzone:

    Importer fra drev: Importer dokument fra drev

    Fra mail: Send filer fra WorkZone og gem indkomne mails i WorkZone